Cremet kartoffelsuppe
Kombinationen af kartofler og fløde giver kartoffelsuppen en uvurderlig, cremet konsistens. Pyntet med purløg og smukke bolsjebeder (alternativt rødløg) ser den også uvurderlig ud. Svarer til en forret til 6 personer eller hovedret til 3.
Ingredienser
til 6 personer- 600 g kartofler (gerne bagekartofler)
- 1 løg
- 25 g smør
- 8 dl grøntsagsbouillon
- 2 dl piskefløde
- salt
- peber
Pynt
- purløg
- evt. syltede bolsjebeder eller -rødløg
Sådan laver du kartoffelsuppen
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker (ca. 1 cm tykke). Hak løg. Svits løg og kartofler i smør ved middel varme i en gryde. De skal ikke brune - løgene skal blot lige blive klare.
Hæld bouillon på og lad kartoffelsuppen simre ved svag varme under låg i et kvarters tid eller til kartoflerne er helt møre.
Tag gryden af varmen og blend suppen med en stavblender. Sæt gryden tilbage på varmen og bring den i kog igen. Hæld fløden i og lad suppen simre lidt, så den bliver dejlig cremet.
Smag til med salt og peber, og server kartoffelsuppen med friskklippet purløg og evt. syltede bolsjebeder eller rødløg.
Næringsindhold for cremet kartoffelsuppe
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 245 kcal | 1472 kcal |
Kulhydrat | 19 g | 113 g |
Protein | 3 g | 19 g |
Fedt | 17 g | 103 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve kartoffelsuppen - ikke purløg, bolsjebeder eller andet tilbehør.
Opskriften er med i en madplan
Suppen er med i denne billige madplan med bl.a. svensk pølseret, hakket oksekød i fad med grøntsager og 2 andre lækre retter.